Staldrapport maj 2010
| Artikel indeks |
|---|
| Staldrapport maj 2010 |
| Springhestene |
| Alle sider |
Vi har netop udarbejdet følgende staldrapport for Stutteri Rolds heste:
TRAVHESTENE
Nestor Rold 5 år h v. Viking´s Way (f) - O`Shea Garbo
Stutteri Rolds største udfordring er vores talentfulde Nestor Rold. Efter 2 overlegne sejre i årets første starter, blev det til galop i seneste start, hvor det var tydeligt, at hesten fortsat plages af skavanker. I følge travtræner Steen Juul besidder Nestor Rold en kapacitet, der kan måle sig med de allerbedste i hans årgang. I bestræbelserne på at komme skavankerne til livs, er Nestor Rold nu sendt til dyrlæge Hans Schougaard, Nørlund Hestehospital, hvor han i de kommende dage vil blive gennemgået. Fremtidsplanerne for hesten vil afhænge af resultatet af denne gennemgang.
Palermo Rold 3 år h v. Revenue (s) - Pacific Crown (us)
Palermo Rold blev ultimo 2009 godkendt i præmieløb i tiden 1.26,3/2020 meter snorestart, og vi træner videre med hesten her på stutteriet i tæt samarbejde med travtræner Johnny Jørgensen. Træningen forløber helt planmæssigt, og hesten svarer godt for det den bydes. Palermo Rold er en stor flot hingst, der efterhånden har fået samling på det hele.
Percy Rold 3 år h v. Muscles Yankee (us) - Osmose (d)
Percy Rold blev også ultimo 2009 godkendt i præmieløb i tiden 1.28,0g/2020 meter snorestart. Han trænes også videre her på stutteriet i tæt samarbejde med travtræner Johnny Jørgensen. Som lillebror til Keep on Flying har vi naturligvis forhåbninger til Percy Rold. Træningen forløber helt planmæssigt, og hesten svarer godt for det den bydes, så forhåbningerne lever endnu.
Roscoe Rold 2 år h v. Muscles Yankee (us) - Osmose (d)
Roscoe Rold trænes også her på stutteriet i tæt samarbejde med travtræner Johnny Jørgensen. Hesten skal snart til at påbegynde egentligt tempoarbejde.
Sir Rold 1 år h v. Coktail Jet (f) - Pacific Crown (us)
Sir Rold bliver netop i disse dage sendt til tilkøring hos travtræner Johnny Jørgensen, og påbegynder dermed livet som aktiv travhest. Efter tilkøring skal Sir Rold på græs sommeren over her på stutteriet, inden den egentlige træning påbegyndes.
Serina Rold 1 år hp v. Muscles Yankee (us) - Osmose (d)
Serina Rold bliver også netop i disse dage sendt til tilkøring hos travtræner Johnny Jørgensen, og påbegynder dermed livet som aktiv travhest. Efter tilkøring skal Serina Rold på græs sommeren over her på stutteriet, inden den egentlige træning påbegyndes.Serina Rold er efter endt løbskarriere tiltænkt en fremtid som avlshoppe på stutteriet.

